Digitaliseringsmessen 2023: Fremtidens Kommune

“Digitaliseringsmessen 2023 er blandt de største og vigtigste inden for digitalisering i det offentlige. Samtidig er årets tema “Fremtidens Kommune”, og den ser vi bestemt os selv både være en del af - men også som noget, vi kan bidrage til.”

Jakob Valentin - Product Owner

Når mere end 100 forskellige leverandører tropper op i Odense Congress Center onsdag d. 27 september, vil LetDialog være iblandt. Vi gentager nemlig succesen fra 2022, når Digitaliseringsmessen 2023 løber af stablen. Årets tema er “Fremtidens Kommune”. Her bliver der sat fokus på de nyeste tendenser og muligheder inden for digitalisering af det offentlige, og vi ser frem til mange både spændende og faglige snakke med deltagerne.

Stor opgave i vente

Digitaliseringsmessen er ikke bare en god mulighed for at præsentere LetDialog og dets mange muligheder, men er også en kærkommen mulighed for at drøfte fremtiden. Ifølge prognogser vil der i 2023 mangle 44.000 medarbejdere i den offentlige sektor, mens antallet af borgere over 80 år vil være steget med op mod 150.000. Dette ændrer dog imidlertidig ikke kommunernes ansvar for at hjælpe både ældre, socialt udsatte, borgere med handicap mv.

Netop her er digitaliseringen af det offentlige og nye teknologier - heriblandt nem og sikker kommunikation - et enormt vigtigt redskab, så der kan skabes tid til kerneopgaven - nemlig borgerne.

Kig gerne forbi

Vi opfordrer alle interesserede til at besøge vores stand på Digitaliseringsmessen 2023 og deltage i samtalen om, hvordan vi sammen kan skabe en mere effektiv, borgervenlig og digital kommune.

Vil du have mere information om messen kan du læse meget mere via linket